
VI ER DRØMMERE. VI ER SKABERE. VI ER HÆNDER DER TÆNKER OG TANKER DER FORMES. VI DYRKER DET SKÆVE, DET BLØDE, DET VILDE.
VI ER DET LILLE DER FYLDER - DET DU SER OG DET DU MÆRKER.

Lidt om os bag drömhus art lab ...
Vi er to skabende individer med en fælles passion for kunst og det kreative. Vi finder energi i at skabe, i at glæde andre og i både at blive inspireret og inspirere mennesker omkring os.
Siden vi var unge, har kunsten været en naturlig del af vores liv. Vi har altid været fascineret af det skæve, det lidt mærkelige og det, der skiller sig ud – men også af det perfekt udførte håndværk og detaljen, der gør forskellen.
Vi er stadig i lære. Stadig nysgerrige. Stadig i proces. For os stopper udviklingen aldrig, og det er netop dét, der gør kunsten levende.
Finder du noget interessant i vores univers, så giv os et ping – send en mail eller skriv til os på Instagram.
Vil-HA-DIG-KERAMIK
Kender du det, når noget bare kalder – stille, men insisterende…
I dette hjørne af Drømhus Art Lab kredser vi om keramikken: formet i hænder, præget af tid og tilfældigheder. Ikke perfekt, men levende.
Måske er det ikke noget, du mangler.
Måske er det bare noget, du mærker.
INTERESSERET?
Finder du noget du kunne forestille dig at have hængende/stående - så ræk ud.
Vi inviterer altid gerne på et kig før køb, hvis du skulle være interesseret i det.


